Gundelach

Navnet Gundelach kan spores tilbage til omkring 1065 i Bamberg i Sydtyskland. Omkring 1500 blev familien glasmagere i Grossalmerode. Pga. krig og pest vandrede de nordpå og var i mange år glasmagere i Mecklenburg. 1763 flyttede de til Biri Glasværk i Norge og via Sverige kom de i 1827 til Holmegaard Glasværk. Den sidste glasmager, Christian Gundelach, blev udlært i 1866 men skiftede herefter erhverv.